Det er ikke sådan, det skal være....
Det er ikke sådan, det skal være.... Sådan har jeg taget mig selv i at sige rigtig mange gange på det sidste, for det er ikke sådan, det skal være.... Men det er nu engang sådan, det er blevet...
I forbindelse med min ældste søns konfirmation havde han besluttet, at han ville holde fest hos sin far på selve dagen, og jeg skulle så holde fest weekenden efter. Det skal lige siges, at faderen og jeg ikke har kunnet finde ud af at holde festen sammen, og det skammer jeg mig frygteligt over, for det er ikke sådan det skulle være. Jeg er ikke en person, der opfører mig sådan, men når jeg ser tilbage, så er jeg rigtig glad for, at vi ikke holdt den sammen. Umiddelbart vil jeg tro, at han har fået det allerbedste af to onder. Han har fået to fredelige fester, og en masse opmærksomhed på ham og ikke på de spændinger, der ville være, hvis vi skulle have holdt det sammen,
Men tilbage til selve konfirmationsdagen. Det var underligt at stå op i et tomt hus - kun kæresten og jeg. Vi skulle gøre os festklar til konfirmationen i kirken kl. 10. At gøre sig festklar kl. 9 om morgenen, når man ved, at man bare skal hjem igen bagefter er dælme svært, men vi klarede det, og tog op i kirken med gaven i bagagerummet. For gaven skulle han da have på sin dag.
Jeg glædede mig til at se ældstesønnen i kirken. Stolt mor er jeg! Og da vi var kommet en halv time for tidligt, fik vi tid til at tænke rigtig meget, og ind ad døren kommer eksssvigerfamilien fuldtalligt.
Min familie er jo ret lille, og vi havde en bænk, vi skulle fylde ud, så vi havde inviteret nogle af kærestens familiemedlemmer med, for jeg kunne ikke bære, at skulle sidde bare kæresten og jeg på den ene bænk.
Midt i det hele ser jeg på bænkene. På den ene er alle familiemedlemmer stadig i live og med, og på min bænk sidder min kærestes familie, fordi jeg ikke selv har nogen. Det er jo ikke sådan, det skal være....! Jeg blev drøn ked af det.
Min yngste søn kæmpede en kamp med at skulle være der for både mor og far. Jeg kunne se, hvor svært han havde det, og det gjorde også ondt, for det er jo ikke sådan, det skal være.... Der var den igen!
Ekssvigerinden sad også på bænken, og hun har altid været som en søster for mig, og det er svært for mig, at vi ikke har nogen kontakt, men det valgte jeg, da vi en dag talte sammen, hvor hun fortalte mig, at det var svært for hende at finde ud af, hvad der skete i vores skilsmisse. Det skulle jo ikke gå ud over hende, at vi ikke kunne finde ud af det. Men jeg savner hende, og det var så dejligt at få et ordentligt knus igen... men det er jo heller ikke sådan, det skal være.... Jeg vil jo gerne have kontakt med hende.
Bare på den ene time blev jeg mindet om al den sorg, jeg har i mig, og ting som ikke er sådan, som det skal være... Jeg var blevet skilt, jeg har stort set ingen familie, jeg har ingen kontakt til min ekssvigerinde, og så er der jo heller ikke sådan, det skal være, at vi ikke kan holde en fælles konfirmation for vores søn.
Jeg kan godt se, at det er forestillinger, jeg har i mit hoved af, hvad der er normalt, og hvordan jeg forestiller mig, at livet skal være. Jeg har nogle forudindtaget meninger og holdninger til, hvordan ting skal være, og jeg bliver SÅ ked af det, når det ikke er sådan....
Men det er jo sådan!!! og det skal jeg forholde mig til. Jeg har ingen familie, jeg er skilt, jeg kan ikke holde fælles fest for vores børn... etc.... men det er jo ikke det, jeg har drømt om nogensinde skulle ske for mig, og derfor rammer den ekstra hårdt, når realiteterne virkelig går op for én, og det gjorde de bare den dag.
Jeg nød at se min søn blive konfirmeret i kirken, og jeg var megastolt... Det var så også det bedste, jeg kan sige om den dag, for resten af dagen tudede jeg bare.... for det var jo ikke sådan, det skulle være....
Til gengæld er jeg ovenud lykkelig efter den fest, vi fik holdt for min søn, for det var en fest med hygge, sjov og hjertevarme. Jeg mærker følelsen endnu, og jeg kunne se, at min søn også blev berørt af den dejlige stemning, for alle var med til at gøre dagen HELT speciel. Tak til de dejlige mennesker, vi selv har valgt til at være en del af vores liv. Og tak til min dejlige kæreste, der bare sørgede for, at jeg kunne nyde dagen med min søn <3
...og jeg forstår nu, at det aldrig var blevet sådan, som jeg havde forestillet mig, hvis vi skulle have holdt en fælles fest, så måske var alt, som det skulle være?!
Det er universel tillid... Alt er som det skal være!
I forbindelse med min ældste søns konfirmation havde han besluttet, at han ville holde fest hos sin far på selve dagen, og jeg skulle så holde fest weekenden efter. Det skal lige siges, at faderen og jeg ikke har kunnet finde ud af at holde festen sammen, og det skammer jeg mig frygteligt over, for det er ikke sådan det skulle være. Jeg er ikke en person, der opfører mig sådan, men når jeg ser tilbage, så er jeg rigtig glad for, at vi ikke holdt den sammen. Umiddelbart vil jeg tro, at han har fået det allerbedste af to onder. Han har fået to fredelige fester, og en masse opmærksomhed på ham og ikke på de spændinger, der ville være, hvis vi skulle have holdt det sammen,
Men tilbage til selve konfirmationsdagen. Det var underligt at stå op i et tomt hus - kun kæresten og jeg. Vi skulle gøre os festklar til konfirmationen i kirken kl. 10. At gøre sig festklar kl. 9 om morgenen, når man ved, at man bare skal hjem igen bagefter er dælme svært, men vi klarede det, og tog op i kirken med gaven i bagagerummet. For gaven skulle han da have på sin dag.
Jeg glædede mig til at se ældstesønnen i kirken. Stolt mor er jeg! Og da vi var kommet en halv time for tidligt, fik vi tid til at tænke rigtig meget, og ind ad døren kommer eksssvigerfamilien fuldtalligt.
Min familie er jo ret lille, og vi havde en bænk, vi skulle fylde ud, så vi havde inviteret nogle af kærestens familiemedlemmer med, for jeg kunne ikke bære, at skulle sidde bare kæresten og jeg på den ene bænk.
Midt i det hele ser jeg på bænkene. På den ene er alle familiemedlemmer stadig i live og med, og på min bænk sidder min kærestes familie, fordi jeg ikke selv har nogen. Det er jo ikke sådan, det skal være....! Jeg blev drøn ked af det.
Min yngste søn kæmpede en kamp med at skulle være der for både mor og far. Jeg kunne se, hvor svært han havde det, og det gjorde også ondt, for det er jo ikke sådan, det skal være.... Der var den igen!
Ekssvigerinden sad også på bænken, og hun har altid været som en søster for mig, og det er svært for mig, at vi ikke har nogen kontakt, men det valgte jeg, da vi en dag talte sammen, hvor hun fortalte mig, at det var svært for hende at finde ud af, hvad der skete i vores skilsmisse. Det skulle jo ikke gå ud over hende, at vi ikke kunne finde ud af det. Men jeg savner hende, og det var så dejligt at få et ordentligt knus igen... men det er jo heller ikke sådan, det skal være.... Jeg vil jo gerne have kontakt med hende.
Bare på den ene time blev jeg mindet om al den sorg, jeg har i mig, og ting som ikke er sådan, som det skal være... Jeg var blevet skilt, jeg har stort set ingen familie, jeg har ingen kontakt til min ekssvigerinde, og så er der jo heller ikke sådan, det skal være, at vi ikke kan holde en fælles konfirmation for vores søn.
Jeg kan godt se, at det er forestillinger, jeg har i mit hoved af, hvad der er normalt, og hvordan jeg forestiller mig, at livet skal være. Jeg har nogle forudindtaget meninger og holdninger til, hvordan ting skal være, og jeg bliver SÅ ked af det, når det ikke er sådan....
Men det er jo sådan!!! og det skal jeg forholde mig til. Jeg har ingen familie, jeg er skilt, jeg kan ikke holde fælles fest for vores børn... etc.... men det er jo ikke det, jeg har drømt om nogensinde skulle ske for mig, og derfor rammer den ekstra hårdt, når realiteterne virkelig går op for én, og det gjorde de bare den dag.
Jeg nød at se min søn blive konfirmeret i kirken, og jeg var megastolt... Det var så også det bedste, jeg kan sige om den dag, for resten af dagen tudede jeg bare.... for det var jo ikke sådan, det skulle være....
Til gengæld er jeg ovenud lykkelig efter den fest, vi fik holdt for min søn, for det var en fest med hygge, sjov og hjertevarme. Jeg mærker følelsen endnu, og jeg kunne se, at min søn også blev berørt af den dejlige stemning, for alle var med til at gøre dagen HELT speciel. Tak til de dejlige mennesker, vi selv har valgt til at være en del af vores liv. Og tak til min dejlige kæreste, der bare sørgede for, at jeg kunne nyde dagen med min søn <3
...og jeg forstår nu, at det aldrig var blevet sådan, som jeg havde forestillet mig, hvis vi skulle have holdt en fælles fest, så måske var alt, som det skulle være?!
Det er universel tillid... Alt er som det skal være!
Kommentarer
Send en kommentar