Nu skal der gang i kroppen!


Længe har det været psyken og sindet, der er blevet motioneret, og kroppen har fået lov til at være krop… måske er den blevet lidt glemt, og nu skriger den simpelthen på opmærksomhed, for ligesom jeg nærmer mig de 40 år, kan jeg godt se, at jeg ikke længere bare kan se tiden an, for så går det helt galt. Maven er simpelthen blevet for dellet, og røven er blevet godt fyldig! Jeg ved godt, at jeg har født to børn, og at jeg er kommet op i en alder, hvor man måske kan forvente, at man ikke længere ligner én på 20, men alligevel er der grænser for, hvad jeg selv kan holde ud at se på.

Og længe har jeg ikke motioneret, fordi jeg har været for magelig, men i de sidste par år har jeg tænkt på, at jeg faktisk rigtig gerne ville motionere, så jeg kunne komme i gang med kroppen, men jeg har ikke formået at holde det, jeg var startet på.

Jeg elsker at gå, men får det ikke gjort, men nu har jeg forpligtet mig selv til at komme i gang med at gå ved at tilmelde mig Ladywalk i København den 27. maj, hvor jeg sammen med andre kvinder fra lokalområdet tager af sted sammen. Det kræver jo, at jeg kan gå 13 km, og jeg tænker, at det nok kræver, at jeg kommer bare lidt i form ved at træne jævnligt.

Det har jeg så tænkt mig at gøre. Jeg vil sætte tirsdage og torsdage og lørdage formiddage af til at gå, så jeg kommer til at kunne gå langt.

Udover at jeg får rørt kroppen, så er det også meditativt for mig at gå. Jeg tænker så dejligt, når jeg kommer ud i den friske luft, og jeg kan nyde naturen samtidig. Jeg savner ofte det sted, hvor vi boede før, hvor jeg gik direkte ud i naturen, når jeg gik ud af min hoveddør. Det er ikke helt det samme, når jeg bor i ”byen” og skal køre for at komme ud i naturen – nu kan jeg jo selvfølgelig bare snart gå derud.

Jeg glæder mig til at komme i gang. Jeg vil købe mig nogle rigtig gode gåsko og så komme i gang på en god måde ved at følge et træningsprogram, så sådan en sofaelsker som mig kan følge med.

For nogle år tilbage talte jeg meget om, at jeg skulle være sund i krop, sind og ånd…. Og nu er det altså kroppen, der trænger, så nu må jeg i gang!

Kommentarer

  1. Heidi Stephansen30. april 2013 kl. 11.23

    Og jeg glæder mig til at gå sammen med dig :)

    Jeg ved vi får en super god gåtur :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mia Safehaven30. april 2013 kl. 14.41

      Jeg glæder mig også, og selvfølgelig får vi en god gåtur ;)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Jeg slipper familiekontrakterne...

Jeg har længe haft svært ved at mærke mig selv helt, fordi der har været meget arbejde, eller jeg har skullet være noget for nogen, men i disse tider med Corona-krisen har jeg tiden til at mærke mig selv, og det må jeg sige, at jeg får gjort på flere planer. Rent fysisk mærker jeg min krop, der trænger til en meget kærlig hånd. Den er meget usmidig, og bliver hurtig øm ved den mindste motion. Derudover har jeg haft hovedpine i over en uge, og jeg tænker, at det er noget i ryggen, der sidder i klemme, som går op og laver balladen. Men det er jo ikke til at få behandlinger nogle steder lige nu, så jeg prøver med massage fra min kæreste og fjernhealinger, og jeg synes, at det går fremad. Jeg mærker også meget på det psykiske plan. Følelserne fylder rigtig meget og spænder fra frygt til taknemmelighed og kærlighed. Da jeg har så meget tid, har jeg også muligheden for at se på de overbevisninger, jeg render rundt med, og som måske spænder ben for mig i dagligdagen. Jeg har fået øje
Læs mere

Jeg vil turde stå i min kraft og blive elsket

Det sidste halvandet år har jeg været single, og jeg har virkelig haft svært ved tanken om at skulle have en kæreste. Ti skridt fra livet og ikke længere, er det som jeg har praktiseret. Mine øjne har jeg slået ned, når jeg talte med en mand, hvor han kunne misforstå min øjenkontakt, som tidligere er blevet forstået som, at jeg ville mere end blot en samtale og være interesseret i at lytte til det menneske, jeg sad overfor. Jeg mærker, at jeg igen får lyst til at have en mand ved min side, og samtidig oplever jeg, at jeg er enormt sårbar og nok også lidt bange for, når det sker. Det er trods alt anden gang, jeg går fra en mand, som jeg har boet med, og jeg kan da ikke lade være med at tænke på, om jeg ender i samme type relation igen. Det var jo ikke derfor, jeg gik. Snarere tvært imod, for jeg vil noget helt andet. Jeg har isoleret mig fra det sociale liv af flere årsager. Dels fordi jeg har min ene søn hver dag, og dels fordi jeg ikke har orket at se mennesker og slet ikke dates
Læs mere

Afhængig af koldskål?

Hvad er det, der gør, at jeg gang på gang spiser koldskål, når jeg godt ved, at jeg får det rigtig skidt af det? Udover at få hovedpine og kvalme, bliver jeg også så træt, at jeg skal sove på stedet, fordi kroppen lige skal fordøje det, jeg ikke helt tåler. Det er ikke det eneste, jeg bliver ved med at putte i munden, som jeg ikke tåler. Der ryger hurtigt cola, is og chokolade ned, helt uden at jeg tænker videre over det. Problemet er, at jeg synes, at det smager godt, men når jeg har haft perioder med diæt, har jeg ikke haft behov for det, men jeg kan ikke finde ud af at være på diæt lige nu. Når jeg følelsesmæssigt bliver lidt presset, så har jeg en større tendens til at putte søde sager i munden. Afhængighed er, hvad det er! Og det har jo en årsag. I min familie har man hygget med at puttet søde sager i munden. Når der skulle hygges, skulle vi lige have en kage eller andet, der var sødt. Noget som mange sikkert kan nikke genkendende til, men hvorfor er det lige, at vi ikke k
Læs mere