Min sjæl banker på...

I nat oplevede jeg, at min sjæl bankede på min dør. Den ville fortælle mig noget, som jeg aldrig rigtig har forstået omkring mig selv, og jeg har hele tiden holdt døren lukket, for at min sjæl ikke skulle komme ind og tage over. Det var for farligt.

Min sjæl, der i virkeligheden, tager sig kærligt af mig, og som ved, hvad der er bedst for mig. Den viser mig vejen til min eget indre, hvor jeg finder freden, roen, taknemmelighed og tilgivelse.

Jeg så kun min sjæl, fordi jeg er ved at give slip på al kontrol. Give slip på, hvad jeg troede var mig, men som jeg nok godt inderst inde ikke helt kunne genkende. Jeg har måske i virkeligheden aldrig været i nærheden af mig selv, men troet jeg var det.

I flere år har jeg vidst, at der var en mening med mit liv, og jeg har haft en fornemmelse af, hvad det er, jeg skal, men jeg synes ikke helt, at jeg kunne finde hoved og hale i, hvad jeg havde lyst til, og hvad det var, der gav mening for mig. Jeg har længe gået og tænkt på, hvad jeg skulle gøre, hvordan jeg skulle hjælpe andre mennesker, men det har stadig ikke været tilfredsstillende for mig. Jeg har ikke følt den brændende gnist indeni til at gå videre med det.

Jeg er ved at nærme mig noget i mig, der er min helt egen sandhed. Ikke mine forældres og heller ikke mine omgivelsers. Den eneste der ved, hvad der er sandt for mig, er mig!

Ingenting kommer bare til mig sådan ud af den blå luft. Jeg er ved at skabe min egen vej, min egen identitet og på den måde skabe et liv, som er mest hensigtsmæssigt for mig. Brikkerne er ved at falde på plads, men der er stadig en rejse foran mig, men jeg mærker, at jeg er kommet over de værste hurdler, og er nu klar til at fortsætte rejsen med mine kære som rejseledsagere.

Tilgivelse er vejen frem nu. Alt der er hændt mig, er hændt af en årsag. Jeg har lært af hver en lille ting, der er sket og alle de knubs, jeg har fået.

Rejsen fortsætter med nye indsigter.... og jeg lukker stille og roligt min sjæl ind!

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Jeg slipper familiekontrakterne...

Jeg har længe haft svært ved at mærke mig selv helt, fordi der har været meget arbejde, eller jeg har skullet være noget for nogen, men i disse tider med Corona-krisen har jeg tiden til at mærke mig selv, og det må jeg sige, at jeg får gjort på flere planer. Rent fysisk mærker jeg min krop, der trænger til en meget kærlig hånd. Den er meget usmidig, og bliver hurtig øm ved den mindste motion. Derudover har jeg haft hovedpine i over en uge, og jeg tænker, at det er noget i ryggen, der sidder i klemme, som går op og laver balladen. Men det er jo ikke til at få behandlinger nogle steder lige nu, så jeg prøver med massage fra min kæreste og fjernhealinger, og jeg synes, at det går fremad. Jeg mærker også meget på det psykiske plan. Følelserne fylder rigtig meget og spænder fra frygt til taknemmelighed og kærlighed. Da jeg har så meget tid, har jeg også muligheden for at se på de overbevisninger, jeg render rundt med, og som måske spænder ben for mig i dagligdagen. Jeg har fået øje
Læs mere

Jeg vil turde stå i min kraft og blive elsket

Det sidste halvandet år har jeg været single, og jeg har virkelig haft svært ved tanken om at skulle have en kæreste. Ti skridt fra livet og ikke længere, er det som jeg har praktiseret. Mine øjne har jeg slået ned, når jeg talte med en mand, hvor han kunne misforstå min øjenkontakt, som tidligere er blevet forstået som, at jeg ville mere end blot en samtale og være interesseret i at lytte til det menneske, jeg sad overfor. Jeg mærker, at jeg igen får lyst til at have en mand ved min side, og samtidig oplever jeg, at jeg er enormt sårbar og nok også lidt bange for, når det sker. Det er trods alt anden gang, jeg går fra en mand, som jeg har boet med, og jeg kan da ikke lade være med at tænke på, om jeg ender i samme type relation igen. Det var jo ikke derfor, jeg gik. Snarere tvært imod, for jeg vil noget helt andet. Jeg har isoleret mig fra det sociale liv af flere årsager. Dels fordi jeg har min ene søn hver dag, og dels fordi jeg ikke har orket at se mennesker og slet ikke dates
Læs mere

Afhængig af koldskål?

Hvad er det, der gør, at jeg gang på gang spiser koldskål, når jeg godt ved, at jeg får det rigtig skidt af det? Udover at få hovedpine og kvalme, bliver jeg også så træt, at jeg skal sove på stedet, fordi kroppen lige skal fordøje det, jeg ikke helt tåler. Det er ikke det eneste, jeg bliver ved med at putte i munden, som jeg ikke tåler. Der ryger hurtigt cola, is og chokolade ned, helt uden at jeg tænker videre over det. Problemet er, at jeg synes, at det smager godt, men når jeg har haft perioder med diæt, har jeg ikke haft behov for det, men jeg kan ikke finde ud af at være på diæt lige nu. Når jeg følelsesmæssigt bliver lidt presset, så har jeg en større tendens til at putte søde sager i munden. Afhængighed er, hvad det er! Og det har jo en årsag. I min familie har man hygget med at puttet søde sager i munden. Når der skulle hygges, skulle vi lige have en kage eller andet, der var sødt. Noget som mange sikkert kan nikke genkendende til, men hvorfor er det lige, at vi ikke k
Læs mere