Min sjæl banker på...

I nat oplevede jeg, at min sjæl bankede på min dør. Den ville fortælle mig noget, som jeg aldrig rigtig har forstået omkring mig selv, og jeg har hele tiden holdt døren lukket, for at min sjæl ikke skulle komme ind og tage over. Det var for farligt.

Min sjæl, der i virkeligheden, tager sig kærligt af mig, og som ved, hvad der er bedst for mig. Den viser mig vejen til min eget indre, hvor jeg finder freden, roen, taknemmelighed og tilgivelse.

Jeg så kun min sjæl, fordi jeg er ved at give slip på al kontrol. Give slip på, hvad jeg troede var mig, men som jeg nok godt inderst inde ikke helt kunne genkende. Jeg har måske i virkeligheden aldrig været i nærheden af mig selv, men troet jeg var det.

I flere år har jeg vidst, at der var en mening med mit liv, og jeg har haft en fornemmelse af, hvad det er, jeg skal, men jeg synes ikke helt, at jeg kunne finde hoved og hale i, hvad jeg havde lyst til, og hvad det var, der gav mening for mig. Jeg har længe gået og tænkt på, hvad jeg skulle gøre, hvordan jeg skulle hjælpe andre mennesker, men det har stadig ikke været tilfredsstillende for mig. Jeg har ikke følt den brændende gnist indeni til at gå videre med det.

Jeg er ved at nærme mig noget i mig, der er min helt egen sandhed. Ikke mine forældres og heller ikke mine omgivelsers. Den eneste der ved, hvad der er sandt for mig, er mig!

Ingenting kommer bare til mig sådan ud af den blå luft. Jeg er ved at skabe min egen vej, min egen identitet og på den måde skabe et liv, som er mest hensigtsmæssigt for mig. Brikkerne er ved at falde på plads, men der er stadig en rejse foran mig, men jeg mærker, at jeg er kommet over de værste hurdler, og er nu klar til at fortsætte rejsen med mine kære som rejseledsagere.

Tilgivelse er vejen frem nu. Alt der er hændt mig, er hændt af en årsag. Jeg har lært af hver en lille ting, der er sket og alle de knubs, jeg har fået.

Rejsen fortsætter med nye indsigter.... og jeg lukker stille og roligt min sjæl ind!

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Jeg slipper familiekontrakterne...

Jeg vil turde stå i min kraft og blive elsket

Afhængig af koldskål?