Stresset igen....?
"Mor, du er stresset", sagde min ældste søn til mig i går, da han så mig sidde syg af feber og snot på sofaen i stuen. Den ramte plet, for jeg har været stresset, selvom jeg har lovet mig selv, at jeg ikke ville nå derud igen, men når jeg tænker tilbage på, hvad der er sket i mit liv generelt det sidste stykke tid, så forstår jeg godt, at jeg er blevet stresset, for der har været rigtig mange ting at tænke på, og ting der skulle gøres færdigt.
I november 2010 faldt jeg og fik hjernerystelse, og det var starten på en periode med stress. Jeg gik hjemme og kunne næsten ingenting i trekvart år. En periode af mit liv, hvor jeg ikke var sikker på, at jeg skulle blive hel igen. En periode fyldt med skyld og skam over ikke at kunne være der for mine børn, fordi jeg bare ikke havde overskuddet. En periode, hvor jeg skulle samle mig selv op fra det værste mareridt, jeg nogensinde har været ude for, og hvor jeg var sikker på, at jeg ikke kom til at fungere normalt igen. At jeg aldrig ville kunne få mig et normalt job, for jeg havde bare minus overskud.
Jeg følte mig svag, lille og uduelig. Jeg havde svært ved at tage mig sammen til nogen ting. Jeg orkede næsten ikke engang at gå i bad. Jeg tog mig virkelig sammen, når mine børn var der, for at de ikke skulle opleve, når jeg havde det sværest. Dengang havde jeg fået aftalt med min eksmand, at børnene skulle være 7/7, fordi jeg ikke kunne magte at have dem 9/5, som vi ellers havde. Det var guld værd dengang, at jeg havde så meget tid for mig selv, for det gjorde, at jeg faktisk kunne finde lidt overskud til mine drenge.
For at komme ovenpå igen fik jeg healinger hver 14. dag af ham, der nu er min kæreste, jeg gik næsten daglige ture til stranden - der boede jeg 500 meter fra stranden, og jeg gjorde kun det, som jeg havde overskud til. Det hjalp mig, og jeg kom nogenlunde ovenpå, så meget som jeg troede, at jeg kunne, fordi jeg jo var skadet af stressen.
Jeg mærkede virkelig efter i kroppen, og jeg gjorde ikke noget, der ikke føltes rigtigt... Hvor blev det lige af?? Det har jeg vist glemt...!
Dengang fandt jeg også ud af, at jeg ville tage mig en uddannelse. Hvis jeg ikke havde gjort det, så tror jeg stadig, at jeg havde været der, hvor jeg ikke havde overskud, for en del af min stress, var faktisk mit arbejde, og den frustration jeg havde ved at skulle tilbage til noget, som ikke gjorde mig godt.
Jeg havde også økonomiske problemer efter skilsmissen, og jeg er gældsramt, og dermed blev jeg jo jagtet af bankerne, fordi de bare ville have deres penge, hvilket jeg jo egentlig godt forstår, men jeg havde jo ikke pengene, og jeg havde ikke råd til en gældsrådgiver. Så det gav mig virkelig stress.
Samtidig havde jeg små børn, som er særligt sensitive, og hvor den ene havde børnemigræne og ofte måtte hjem fra skole med hovedpine.
Jeg ville gerne det hele, men kunne ikke klare det, og den november dag i 2010 gik det altså galt. Jeg vidste, da jeg faldt, at nu knækkede filmen for mig.
Jeg valgte derfor at studere til lærer, og dermed give mig selv 4 års pause fra økonomiske kvaler, da alt blev sat på pause, 4 år hvor jeg kunne være der for mine børn uden at have dårlig samvittighed overfor en arbejdsgiver, 4 år hvor jeg kunne komme mig oven på stressperioden. I alt 4 år, hvor jeg ikke skulle bekymre mig så meget, og hvor børnene blev ældre, og hvor jeg kunne få styr på mig selv.
Det har virkelig været givet godt ud!! Den bedste investering jeg har givet mig selv....
I år sprang jeg ud i noget, som jeg ikke havde forventet tidligere, at jeg kunne holde til - at starte på et nyt job, mens jeg afsluttede min uddannelse, men det lykkedes, og jeg oplevede, at jeg faktisk fik energi af at være på det job. Og kombinationen af uddannelse og job var helt genial, for jeg fik også det kreative element af mit liv med, da det sidste linjefag var billedkunst.
1. marts 2015 startede jeg, og så kom der en konfirmation, derefter skulle jeg efterfølgende skrive mit bachelorprojekt, som skulle afleveres 17 dage efter. Lidt presset, men det skulle lykkes. Eksamen i juni og så skulle den hårde periode være slut...
Troede jeg... for hvad jeg ikke lige havde regnet med, og som nok væltede hele læsset i denne omgang var, at min kæreste fik en blodprop i hjertet dagen efter konfirmationen, så jeg skyndte mig at udsætte min bacheloraflevering til august, for så kunne jeg bruge min ferie på det i stedet, for jeg kunne slet ikke overskue at skrive den dér.
Jeg havde da lige glemt, at min mormor døde den 8. marts, og da hun ikke havde nogle børn tilbage, så var det os børnebørn, der skulle tage os af begravelse og dødsbo. Jeg er selvfølgelig hende, der vælger at sige, at jeg nok skal tage mig af dødsboet, og det fortrød jeg bagefter, for det er ikke bare lige noget, man gør.
Og endnu en tragisk ting kom til familien, som også gør ondt i hjertet, og som selvfølgelig også fylder meget i bevidstheden hele tiden.
De 4 år, jeg havde givet mig selv pause, er nu slut, så derfor skal jeg til at kigge på økonomien igen, men heldigvis har jeg en god gældsrådgiver til at hjælpe mig, men det ripper op i noget i mig igen.
Og da min yngste søn fik tilbudt en plads på den skole, som han selv hele tiden har ønsket at gå på, og han faktisk slet ikke har trivedes på den skole, han gik på, har jeg brugt meget energi på at få det til at fungere. Og det er lykkedes, og det gør mig glad, men hans trivsel bruger jeg meget energi på.
Så ferien blev til 14 dages med børnene, hvor vi ikke skulle særlig meget, og hvor jeg faktisk forsøgte at falde lidt ned, og 14 dage med bachelorskrivning, så jeg føler ikke at jeg nåede at holde rigtig ferie.
Fik jeg nævnt, at vi også har et center for velvære og personlig udvikling, der også lige skal passes? Og jeg har et job, der også kræver en del lige nu? og jeg har også en kæreste? og at jeg egentlig også gerne skulle finde tid til mig selv? Og til mine venner...
Kan egentlig godt forstå, at jeg lige nu er syg med feber og snot.... for jeg har brug for at zappe ud, at rekreere....
For jeg har været stresset igen! Pis også!
Men slet ikke på samme måde, men jeg kan godt mærke det på kroppen.... Jeg må geare ned!
I november 2010 faldt jeg og fik hjernerystelse, og det var starten på en periode med stress. Jeg gik hjemme og kunne næsten ingenting i trekvart år. En periode af mit liv, hvor jeg ikke var sikker på, at jeg skulle blive hel igen. En periode fyldt med skyld og skam over ikke at kunne være der for mine børn, fordi jeg bare ikke havde overskuddet. En periode, hvor jeg skulle samle mig selv op fra det værste mareridt, jeg nogensinde har været ude for, og hvor jeg var sikker på, at jeg ikke kom til at fungere normalt igen. At jeg aldrig ville kunne få mig et normalt job, for jeg havde bare minus overskud.
Jeg følte mig svag, lille og uduelig. Jeg havde svært ved at tage mig sammen til nogen ting. Jeg orkede næsten ikke engang at gå i bad. Jeg tog mig virkelig sammen, når mine børn var der, for at de ikke skulle opleve, når jeg havde det sværest. Dengang havde jeg fået aftalt med min eksmand, at børnene skulle være 7/7, fordi jeg ikke kunne magte at have dem 9/5, som vi ellers havde. Det var guld værd dengang, at jeg havde så meget tid for mig selv, for det gjorde, at jeg faktisk kunne finde lidt overskud til mine drenge.
For at komme ovenpå igen fik jeg healinger hver 14. dag af ham, der nu er min kæreste, jeg gik næsten daglige ture til stranden - der boede jeg 500 meter fra stranden, og jeg gjorde kun det, som jeg havde overskud til. Det hjalp mig, og jeg kom nogenlunde ovenpå, så meget som jeg troede, at jeg kunne, fordi jeg jo var skadet af stressen.
Jeg mærkede virkelig efter i kroppen, og jeg gjorde ikke noget, der ikke føltes rigtigt... Hvor blev det lige af?? Det har jeg vist glemt...!
Dengang fandt jeg også ud af, at jeg ville tage mig en uddannelse. Hvis jeg ikke havde gjort det, så tror jeg stadig, at jeg havde været der, hvor jeg ikke havde overskud, for en del af min stress, var faktisk mit arbejde, og den frustration jeg havde ved at skulle tilbage til noget, som ikke gjorde mig godt.
Jeg havde også økonomiske problemer efter skilsmissen, og jeg er gældsramt, og dermed blev jeg jo jagtet af bankerne, fordi de bare ville have deres penge, hvilket jeg jo egentlig godt forstår, men jeg havde jo ikke pengene, og jeg havde ikke råd til en gældsrådgiver. Så det gav mig virkelig stress.
Samtidig havde jeg små børn, som er særligt sensitive, og hvor den ene havde børnemigræne og ofte måtte hjem fra skole med hovedpine.
Jeg ville gerne det hele, men kunne ikke klare det, og den november dag i 2010 gik det altså galt. Jeg vidste, da jeg faldt, at nu knækkede filmen for mig.
Jeg valgte derfor at studere til lærer, og dermed give mig selv 4 års pause fra økonomiske kvaler, da alt blev sat på pause, 4 år hvor jeg kunne være der for mine børn uden at have dårlig samvittighed overfor en arbejdsgiver, 4 år hvor jeg kunne komme mig oven på stressperioden. I alt 4 år, hvor jeg ikke skulle bekymre mig så meget, og hvor børnene blev ældre, og hvor jeg kunne få styr på mig selv.
Det har virkelig været givet godt ud!! Den bedste investering jeg har givet mig selv....
I år sprang jeg ud i noget, som jeg ikke havde forventet tidligere, at jeg kunne holde til - at starte på et nyt job, mens jeg afsluttede min uddannelse, men det lykkedes, og jeg oplevede, at jeg faktisk fik energi af at være på det job. Og kombinationen af uddannelse og job var helt genial, for jeg fik også det kreative element af mit liv med, da det sidste linjefag var billedkunst.
1. marts 2015 startede jeg, og så kom der en konfirmation, derefter skulle jeg efterfølgende skrive mit bachelorprojekt, som skulle afleveres 17 dage efter. Lidt presset, men det skulle lykkes. Eksamen i juni og så skulle den hårde periode være slut...
Troede jeg... for hvad jeg ikke lige havde regnet med, og som nok væltede hele læsset i denne omgang var, at min kæreste fik en blodprop i hjertet dagen efter konfirmationen, så jeg skyndte mig at udsætte min bacheloraflevering til august, for så kunne jeg bruge min ferie på det i stedet, for jeg kunne slet ikke overskue at skrive den dér.
Jeg havde da lige glemt, at min mormor døde den 8. marts, og da hun ikke havde nogle børn tilbage, så var det os børnebørn, der skulle tage os af begravelse og dødsbo. Jeg er selvfølgelig hende, der vælger at sige, at jeg nok skal tage mig af dødsboet, og det fortrød jeg bagefter, for det er ikke bare lige noget, man gør.
Og endnu en tragisk ting kom til familien, som også gør ondt i hjertet, og som selvfølgelig også fylder meget i bevidstheden hele tiden.
De 4 år, jeg havde givet mig selv pause, er nu slut, så derfor skal jeg til at kigge på økonomien igen, men heldigvis har jeg en god gældsrådgiver til at hjælpe mig, men det ripper op i noget i mig igen.
Og da min yngste søn fik tilbudt en plads på den skole, som han selv hele tiden har ønsket at gå på, og han faktisk slet ikke har trivedes på den skole, han gik på, har jeg brugt meget energi på at få det til at fungere. Og det er lykkedes, og det gør mig glad, men hans trivsel bruger jeg meget energi på.
Så ferien blev til 14 dages med børnene, hvor vi ikke skulle særlig meget, og hvor jeg faktisk forsøgte at falde lidt ned, og 14 dage med bachelorskrivning, så jeg føler ikke at jeg nåede at holde rigtig ferie.
Fik jeg nævnt, at vi også har et center for velvære og personlig udvikling, der også lige skal passes? Og jeg har et job, der også kræver en del lige nu? og jeg har også en kæreste? og at jeg egentlig også gerne skulle finde tid til mig selv? Og til mine venner...
Kan egentlig godt forstå, at jeg lige nu er syg med feber og snot.... for jeg har brug for at zappe ud, at rekreere....
For jeg har været stresset igen! Pis også!
Men slet ikke på samme måde, men jeg kan godt mærke det på kroppen.... Jeg må geare ned!
Kommentarer
Send en kommentar