Skal vi ikke vende alt på hovedet?

Hovedet har været rigtig tungt den sidste uges tid. Følelsen af at have en hat på hovedet, der sidder og trykker. En hat der skærmer for lyset. En nedtrykthed i mig uden jeg vidste, hvad det var, eller hvor det kom fra. Den var der bare! Alt var tungt, og jeg var så træt, at jeg kunne sove hele tiden. Humøret var ikke i top, og jeg forsøgte at være glad, men jeg kunne bare ikke. Det var næsten som om, jeg var tilbage dengang, jeg var sygemeldt med stress, men også kun næsten.

Måske var det fordi foråret viste sit smukke ansigt for noget tid siden, og så kom vinteren tilbage, og lagde en dæmper på mit humør og sind. Eller også er det, fordi jeg har nogle tanker og møder, der fylder rigtig meget lige nu, og som påvirker mig. Jeg bruger uforholdsmæssigt meget energi på det, men det er nødvendigt for mig lige nu, og jeg gør det gerne.

Dog har jeg bemærket, at mange andre har haft det på samme måde - samtidig med mig! - og jeg tænker, om det er noget i "luften" eller energier i universet eller hvad man skal kalde det, der påvirker os alle.

Jeg har ikke været til nogen nytte hverken i parforhold eller på seminariet, for jeg har ikke kunne tænke en klar tanke, og som jeg har skrevet tidligere, så ville jeg bare sove. Jeg følte, at jeg ikke var helt mig selv. Lidt ubehageligt faktisk.

Min skønne kæreste skrev til mig i går på Facebook, om vi ikke skulle vende det hele på hovedet... Smilet bredte sig på mit ansigt, og solen stod atter op, for jo for hulan.... Gu' fanden skal vi vende alt på hovedet, for jeg var et sted, hvor jeg slet ikke havde lyst til at være.... Aftensmaden blev indtaget på den lokale café, snakken gik meget af aftenen på, hvad jeg tror, at andre forventer af mig. Det tager meget af min energi, at jeg tror, at andre forventer noget af mig, og lige nu kan jeg ikke give, for jeg har ikke energien.

Bare det at sige det højt og blive forstået, hjalp mig rigtig meget. Energien kom stille og roligt tilbage i min krop og i mit sind. Hatten blev løftet af ,og i dag røg armene i vejret "I am back!!" og energien er blevet brugt på at lave noget i huset, som jeg har haft lyst til længe....

Nu sidder jeg her og nyder at hovedet igen er klart tænkende - så godt som det er muligt ;)




Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Jeg slipper familiekontrakterne...

Jeg har længe haft svært ved at mærke mig selv helt, fordi der har været meget arbejde, eller jeg har skullet være noget for nogen, men i disse tider med Corona-krisen har jeg tiden til at mærke mig selv, og det må jeg sige, at jeg får gjort på flere planer. Rent fysisk mærker jeg min krop, der trænger til en meget kærlig hånd. Den er meget usmidig, og bliver hurtig øm ved den mindste motion. Derudover har jeg haft hovedpine i over en uge, og jeg tænker, at det er noget i ryggen, der sidder i klemme, som går op og laver balladen. Men det er jo ikke til at få behandlinger nogle steder lige nu, så jeg prøver med massage fra min kæreste og fjernhealinger, og jeg synes, at det går fremad. Jeg mærker også meget på det psykiske plan. Følelserne fylder rigtig meget og spænder fra frygt til taknemmelighed og kærlighed. Da jeg har så meget tid, har jeg også muligheden for at se på de overbevisninger, jeg render rundt med, og som måske spænder ben for mig i dagligdagen. Jeg har fået øje
Læs mere

Jeg vil turde stå i min kraft og blive elsket

Det sidste halvandet år har jeg været single, og jeg har virkelig haft svært ved tanken om at skulle have en kæreste. Ti skridt fra livet og ikke længere, er det som jeg har praktiseret. Mine øjne har jeg slået ned, når jeg talte med en mand, hvor han kunne misforstå min øjenkontakt, som tidligere er blevet forstået som, at jeg ville mere end blot en samtale og være interesseret i at lytte til det menneske, jeg sad overfor. Jeg mærker, at jeg igen får lyst til at have en mand ved min side, og samtidig oplever jeg, at jeg er enormt sårbar og nok også lidt bange for, når det sker. Det er trods alt anden gang, jeg går fra en mand, som jeg har boet med, og jeg kan da ikke lade være med at tænke på, om jeg ender i samme type relation igen. Det var jo ikke derfor, jeg gik. Snarere tvært imod, for jeg vil noget helt andet. Jeg har isoleret mig fra det sociale liv af flere årsager. Dels fordi jeg har min ene søn hver dag, og dels fordi jeg ikke har orket at se mennesker og slet ikke dates
Læs mere

Afhængig af koldskål?

Hvad er det, der gør, at jeg gang på gang spiser koldskål, når jeg godt ved, at jeg får det rigtig skidt af det? Udover at få hovedpine og kvalme, bliver jeg også så træt, at jeg skal sove på stedet, fordi kroppen lige skal fordøje det, jeg ikke helt tåler. Det er ikke det eneste, jeg bliver ved med at putte i munden, som jeg ikke tåler. Der ryger hurtigt cola, is og chokolade ned, helt uden at jeg tænker videre over det. Problemet er, at jeg synes, at det smager godt, men når jeg har haft perioder med diæt, har jeg ikke haft behov for det, men jeg kan ikke finde ud af at være på diæt lige nu. Når jeg følelsesmæssigt bliver lidt presset, så har jeg en større tendens til at putte søde sager i munden. Afhængighed er, hvad det er! Og det har jo en årsag. I min familie har man hygget med at puttet søde sager i munden. Når der skulle hygges, skulle vi lige have en kage eller andet, der var sødt. Noget som mange sikkert kan nikke genkendende til, men hvorfor er det lige, at vi ikke k
Læs mere