Gennembrud!
At tage skylden for at kommunikationen går galt, har været et af temaerne i mit liv. Ofte har jeg tænkt, at det måtte være mig, der var gal på den, og at jeg skulle ændre noget i stedet for at se, at vi begge havde vores andel i den dårlige kommunikation og de sårede følelser. Jeg tog ofte skylden, fordi jeg virkelig troede, at jeg havde været slem eller mærkelig, når jeg havde nogle behov, der skulle dækkes. Behov, som jeg faktisk ikke helt turde stå ved. Selvværdet kunne ligge på et meget lille sted. Nøgleordet er skyld og skam! Ord som jeg er præget med fra barndommen, hvor jeg har set kvinderne tage skylden og føle sig mindre værd i forhold til deres mand. Sådan var min verden, da jeg var lille, og det er sådan, det så ud for mig, når jeg skulle se mig om, for at finde ud af, hvordan man fik et forhold til at fungere, og jeg har virkelig praktiseret det, men det har ikke gjort mig lykkelig... Tror nu heller ikke, at min mor fandt lykken på den konto, men hun levede i det, og fi